Klokketårnet

Klokketårnet er opført midt i 1400-tallet til den daværende sognekirke Sct. Nikolaj kirke, som er fra midten af 1200-tallet. Kirken strakte sig mod øst hen mod Jomfrulågen. I 1400-tallet blev gotikken idealet og mange kirker fik påbygget tårne og bjælkelofterne blev udskiftet med murede hvælvinger og vinduerne blev spidsbuede. Det gjaldt også Sct. Nikolaj kirke.

Sidst i 1400-tallet kom helligåndsordnen til Faaborg og med dem fulgte en ny kirke, Helligåndskirken, med tilhørende kloster.

På omtrent samme tid blev klokketårnet opført til Sct. Nikolaj kirke. Efter reformationen i 1536 blev klosteret nedlagt og den relativt nybyggede Helligåndskirke blev den nye sognekirke.

Sct. Nikolaj kirke blev overdraget til kongen, som ville bruge den til kornkammer. Dette blev dog aldrig realiseret, og kort efter blev kirken revet ned, men klokketårnet forblev og fungerer fortsat som klokketårn for sognekirken, selvom disse ligger adskilt.

Klokketårnet afsluttedes oprindeligt øverst med fire gavle, men ved en reparation i 1778 fik tårnet sin nuværende afslutning med rokokospiret. I 1700 årerne var tårnet bolig for byens vægter. I 1960 blev der installeret et nyt urværk samt et nyt klokkespil, der udgøres af 38 klokker.  Klokketårnet havde oprindeligt tre klokker, hvoraf den mindste nu er afmonteret. Klokketårnet blev omfattende restaureret mellem 2011-2013.

 Klokketårnet ligger midt i det gamle Faaborg og er synlig både fra vandsiden og fra landsidens bakkedrag. Herved fremstår klokketårnet som et vartegn for Faaborg.

Klokketårnet er en fritstående 31 meter høj bygning . Klokketårnet hviler på et fundament af kampesten, mens selve klokketårnet er opført i munkesten som kassemure og er pudset og gulkalket. Klokketårnet udgøres af en base, en bygningskrop, et tag, en lanterne og til sidst et spir. Over taget sidder et spåndækket lanternespir med spån af akacietræ. En kongestolpe bærer spiret med kuglen belagt med bladguld, vindfløj og fane.